At miste et barn

Det at miste et barn til døden er for de fleste forælder det værste mareridt, der er blevet til virkelighed. For mange forælder indebærer det tab af mening med livet, en uudholdelig smerte over ikke at skulle se ens barn igen, og det bliver svært overhovedet at være til stede i en almindelig hverdag, hvor andre bare fortsætter livet som var alting uforandret.
Mange forældre oplever desværre at omgivelserne også kan være med til at komplicere sorgen. Manges velmenende trøst kan føles krænkende som fx ”nu må du også glæde dig over at du har to andre sunde og raske børn”. Omgivelserne stilhed dvs. fravær af at tale om ens ”englebarn” (døde barn) kan også gøre det svært overhovedet at være sammen med andre.

I mit arbejde med forælder og deres sorg er jeg bla. andet optaget af at støtte forældre til at kunne leve med denne sorg resten af livet. Det indebærer også at kunne tale, om hvordan de fortsat gerne vil have deres lille englebarn med i deres videre liv eller familieliv. Deres håb og ønsker for hvordan det barn forsat skal påvirke dem som forælder i deres handlinger eller værdier. Dette sorgarbejde kan også indebærer at kunne finde støtte til at tale om ens barn sammen med andre på lige fod med alle ens andre børn, som er levende. Og ikke mindst til at finde en måde, at kunne udholde smerten på.

Hvordan Helene hjalp

Efterhånden har vi arbejdet os frem mod metoder til at bære sorgen, så jeg ærer mine englebørn og hjælper mine børn i sorg. Helene har lært mine elskede piger at kende gennem historier og tanker, og hun har præsenteret mig for måder, hvorpå jeg kan fortsat kan leve med pigerne ved min side. Sorgen er gennem processen blevet lys og fyldt med kærlighed, som stadig bruges til at ære pigerne med og til at samle familien med. Helene arbejder med en enorm indføling, professionalisme og en god hukommelse, der vidner om interesse og engagement. Når man er hos Helene føler man ikke bare, at man bliver lyttet til, men man bliver hørt, forstået og med stor respekt hjulpet til at have sig selv og sine kære med sig videre i livet.

Dette sorgarbejde kan gå mange veje afhængig af hvad der er vigtigt for forældre at tale om. Det kan være ”skyldfølelse”, ”uretfærdigheden” over at det netop er ens barn der døde, og ikke en andens. Uanset hvad der bliver bragt op bliver det vigtigt at finde måder, at tale om det på, der gør at man som forældre bliver set i det der er vigtigt for en.

Jeg frygtede meget at blive fyldt op med følelser af uretfærdighed og bitterhed blandet med min egen dårlige samvittighed, over at jeg ikke havde været i stand til at redde mine børn fra en alt for tidlig død. I starten formåede Helene at afdække årsagerne til min enormt dårlige samvittighed, og selvom jeg ikke troede, at det var muligt, at hjælpe mig til at anskue begivenhederne fra en anden vinkel, hvor kærligheden til mine børn var i centrum.

Mange forældre oplever at disse samtaler er betydningsfulde for overhovedet at kunne finde ud af at være i livet og for at kunne tage deres englebarn med sig og tænke på det – ikke kun med en smerte – men med et blik for hvad det barn stadig står for og altid har stået for.