At miste et spædbarn undervejs i graviditeten er ofte en sorg og en traumatisk oplevelse, der kan give anledning til en stor tomhed og tristhed over ikke at have fået lov til at få det barn, der var så ønsket, og som der var mange drømme og muligheder forbundet med. Tabet kan til tider være ubærligt, og for omgivelserne kan det være svært at forstå, at det lille spædbarn stadig kan blive ved med at fylde og give anledning til ked-af-det-hed. I mit arbejde med sorgen over dette lille spædbarn er jeg bla. optaget af forstå denne ked-af-det-hed som måske også et vidnesbyrd om relationen til det lille barn. Og det kan blive muligt at se og ære denne relation fremfor blot at se det som at have mistet ”et foster” eller et barn man ikke kendte.

Jeg er også optaget af at give forældre mulighed for at udvikle et blik for og en fornemmelse af hvordan deres lille spædbarn har påvirket dem på betydningsfulde måder. Det kan være, at deres lille barn har lært dem moderfølelse eller farfølelse at kende, at elske noget andet helt ubetinget eller hvor meget det betyder at have et lille barn at mærke i hænderne.

Anne

Mor til Augusta der døde kort før fødslen

Hvordan Helene hjalp

“Jeg var helt høj efter første gang! Helene viste mig alle de værdier Augusta har givet mig, ved at gøre mig til Mor. For første gang fik jeg fokus på alt det jeg har fået, i stedet for alt det jeg havde mistet. Augusta har fået tilført en betydning i mit liv, som jeg ikke selv kunne finde. Hun har fået en helt speciel plads i mit hjerte, som jeg ikke selv kunne give hende. Vi har fået et mor-datter bånd, som jeg er evigt taknemmelig for, at Helene har skabt.”

For mange forældre gør det en stor forskel ikke kun at tænke på deres lille spædbarn med en smerte, men også at kunne ære deres lille barn for det som det også har bragt ind af i deres liv, og som bliver vigtigt at tage med dem fra deres lille igennem livet.

“Helene’s fremgangsmåde er anderledes og unik. Efter hver samtale føler jeg mig lidt stærkere, og jeg går hjem med et fokus rettet mod den kærlighed jeg har til Augusta. En kærlighed jeg havde svært ved at udtrykke inden jeg fik hjælp. Jeg skulle have haft hjælp meget før, men jeg er bare glad for, at jeg fik taget mig sammen, for mine samtaler med Helene har gjort, at jeg er blevet en bedre mor for begge mine piger!”

I dette arbejde er jeg guidet af de nyeste teorier om, at sorg kan have mange ansigter og forløb, men også vigtigheden af ikke at skulle give slip, og komme videre men at kunne tage det lille barn med sig på de måder man gerne vil.

I arbejdet med denne slags sorg er jeg selvfølgelig også optaget af at tage hånd om den angst der kan dukke op igen for at løbe ind i lignede erfaringer eller at være forsigtig med at knytte sig til et nyt barn for at beskytte sig imod smerten det kan være ved at miste.