At miste en forælder i ens barndom, kan have stor indvirkning på hvordan ens videre barndom, ungdom og voksenalder ser ud. Indvirkningerne kan variere fra person til person, men for nogen har det at miste en forælder også betydet en stor forandring af det familieliv der var. For nogen kan denne forælder været død af sygdom og for andre kan det måske være at personen tog livet af sig selv eller forsvandt langsomt grundet alkoholisme. For nogen kan savnet blive større med tiden, selvom denne forælder er blevet mindre tydelig i ens erindringer siden vedkommendes død. Savnet kan fx stige i takt med at man oplever betydningen af at andre har en mor eller en far der er til stede med det man savner, og fraværet af ens egen forælder som er død bliver synligt.
I mit arbejde med voksne børn, der har mistet en forælder som barn er jeg optaget at lære det savn at kende, at ære de følelser der måske stadig er til stede over for den forælder i savnet, som en kunnen og et vidne om den relation der har været til den døde forælder.