Teori

Jeg anvender kun de nyeste tilgange til sorg. Fælles for dem er at terapien handler om at finde måder at leve med sorgen, som gør at smerten ikke er lige så dominerende og begrænsende som den kan være i perioden lige efter tabet.

I de nyeste tilgange ses sorg som en evig kærlighed man lever med. Det er et syn på sorg som er meget forskellig fra tidligere teorier.

Tidligere var sorgterapi præget af tanken om at den sørgende skulle give slip på den afdøde, og komme videre ved at investere i andre relationer. En tænkning som stammer fra Freuds essay om sorg fra 1917. Og selvom psykologien har bevæget sig væk fra Freud, er hans tænkning stadig udbredt i vores samfund.

Som sørgende kan man således ofte opleve at blive mødt med en forventning om at skulle komme videre. Selv nære venner kan bevidst afholde sig fra at tale om sorgen og den afdøde. Alt sammen ud fra de bedste intentioner om at ville hjælpe de sørgende videre.

Men det hjælper ikke.

Tværtimod bidrager fraværet af samtaler om den afdøde til at den sørgende oplever en ensomhed i sin sorg. Og ideen om at man skal komme videre, kan blive til et forventningspres, der i værste tilfælde kan få den sørgende til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv: hvad er der galt med mig, når jeg ikke kan give slip på den afdøde?

Derfor tager de nyeste tilgange til sorg et andet udgangspunkt end Freud. Det handler ikke om at give slip på den afdøde og komme videre. Det handler om at få mulighed for at fortsætte relationen til den afdøde – på en ny måde.

“Jeg opsøgte Helene efter det pludselige tab af min lillebror og allerede efter første session, omfavnet af Helenes blide, kærlige og omsorgsfulde spørgsmål, gik jeg derfra med en følelse af at være helt tæt forbundet med ham. Helene overraskede mig positivt med sin interesse i min lillebror som levende person fremfor hans død – hans værdier, hans kærlighed og hans livstilgang. Og har evnet at lære mig, at bruge ham i mit levende liv som en aktiv medspiller og kærlig hjælpende hånd. Hun har været med til at gøre det muligt, at sprogliggøre sorgen over for mine nærmeste, hvilket har givet dem en større forståelse. Tak, Helene, for at hjælpe mig med at åbne forbindelsen til min lillebror, som jeg nu tager med mig som det vigtigste og klogeste teammedlem i livets både gode og svære stunder. Sorgen vil altid være i mig, men du har lært mig at den rummer så meget mere end smerte og død.”

De nyeste tilgange er baseret på studier af hvordan sørgende rent faktisk kommer gennem sorgen. Den amerikanske professor i psykologi Dennis Klass fandt i flere studier at sorgen bliver mere mulig at leve med, når dem der sørger, får mulighed for at forsætte relationen. Det sker når de bærer den afdødes værdier, råd, stemme og vejledninger med sig. De sørgende oplever derigennem en fortsat forbundethed til den afdøde.

Den australske terapeut Michael White er internationalt anerkendt for at have udviklet en sammenhængende metode til sorgterapi baseret på denne ide.

Jeg er uddannet hos Michael White. Siden har jeg udviklet min tilgang til sorg gennem uddannelse hos Lorraine Hedtke, som er en af frontfigurer i udvikling af de nye tilgange til sorg i USA.

I afsnittet sorg kan du læse mere om min tilgang til sorg både generelt, og specifikt i forhold til gammel sorg, at miste et spædbarn, at miste et barn og at miste en forælder.